3. Skab et stærkt plot

Plottet er dit overordnede mål med din fortælling. Det er ikke bare en række hændelser, men en sammenhængende serie af hændelser, der driver karakterens udvikling fremad. Det handler om konflikt, valg, konsekvens og mål. 

En begivenhed uden konsekvens er bare info. Et plot består af årsag og virkning og bør have en fundamental indflydelse på din MC (Main Character). 

Et godt plot kan både være det nemmeste og det allersværeste i skriveprocessen. For mig afhænger det meget af, hvor let min brainstormproces flyder, og hvor meget der ligesom synes at servere sig selv som en logisk rækkefølge derfra.

Lad os tage historien om Jonas fra mit tidligere opslag om fortællemodellerne, bygget op i tre akter:

Akt 1: Jonas arbejder på sine forældres gård og er tilfreds med sit liv, men der går rygter om ufred. En krig er på vej, og en dag kommer kongens mænd rundt for at hente duelige mænd, der skal slås mod fjenden. Jonas bliver indskrevet og må forlade sin fædregård.

Akt 2: Jonas ankommer til træningslejren og møder nye venner og fjender. Han bliver gjort klar til krig og hører mere om ufreden med nabolandet. Vi øger indsatsen, lader læseren erfare, at liv virkelig står på spil, og dræber en elsket karakter den første dag, de ankommer til slagmarken.

Samtidig bygger vi videre på, at Jonas måske er stærk og snarrådig med hænderne skruet godt på, men han er ikke en troldmand eller nøglen til krigens afslutning – hans mål er at overleve, redde flest mulige af sine venner og komme hjem til et fredeligt liv på gården igen. Det er hans drive.

Desværre er han bare så god til at overleve, at hans gruppe bliver sendt på stadig farligere og sværere opgaver, der holder læseren på kanten hele tiden. Og ikke alle karakterer overlever, hvilket resulterer i, at noget går frygteligt galt på en mission, og Jonas pludselig befinder sig alene bag fjendens linjer med et dokument, der kan afgøre alt.

Akt 3: Jonas må snige sig frem på egen hånd. Hvis han bliver taget til fange, får han ikke afleveret det vigtige dokument, som hans venner måske mistede livet for – som han selv var tæt på at dø for.

Og det er vigtig information, der kan vende krigen, før de fremmede styrker invaderer og ødelægger alt, Jonas kender og holder af.

Men hans held vender, da han møder en anden deling, og han får hjælp af en soldat, der var hans fjende i træningslejren. De vælger at stole på hinanden i deres loyalitet mod riget og får dokumentet frem til en ørnerytter, der kan få det hjem til fronten.

Jonas ser ørnerytteren lette og ved, han har gjort sin pligt. At krigen vil vende nu.

Så fortællermodellen er mit værktøj til at bestemme, hvordan min historie skal sættes op og formidles – hvordan spændingskurven ligger, point of no return osv. I princippet kan min model omhandle kun min karakter og ikke nødvendigvis mit plot.

Derfor kan jeg stadig bruge min fortællermodel, selv om jeg twister og udbygger mit plot - jeg tilføjer bare de extra anslag og fixer slutningen tilsvarende. 

 

Det karakterdrevne plot 

Vi har lagt ud med et solidt, karakterdrevet plot allerede. Men lad os kigge lidt på, hvad der gør det godt og netop drevet af karakteren ved at bryde det op i nogle dele.

Genre og mål med historien er et godt sted at starte. Med Jonas er målet at fortælle en episk fantasyhistorie med nogle træk fra socialrealisme, der kan sættes op imod og spejle vores kendte verden.

Lige nu er vores plot, at en ung mand bliver tvunget i krig, selvom han helst bare vil passe sin gård. I takt med at konflikten eskalerer, tvinges han til at tage stadig større ansvar. Til sidst står han alene med en mission, der kan afgøre krigens udfald – og må vælge at handle mod sine egne ønsker for det større fælles bedste.

Det er et stærkt plot, fordi der er:

• Drive og mål – Jonas vil ikke redde verden. Han vil overleve og hjem igen. Det er et lavmælt, men stærkt mål, der gør ham relaterbar. Han er ikke en udvalgt, han er en “hvermand” – og netop derfor virker det.
  
  
• Tydelig ydre og indre konflikt – Jonas kæmper mod fjenden, men også mod sig selv. Han ønsker ikke krig, han ønsker ikke ansvar – men han tager det alligevel. Det skaber kompleksitet. Helte, der handler på trods, er ofte stærkere historier end dem, der handler, fordi det er deres natur. 
  
  
• Stigende spændingskurve – plottet eskalerer hele vejen. Der bygges op til klimaks på klassisk, effektiv vis, hvor presset og omkostningerne vokser.
  
  
• Relaterbar karakter – vi kan hurtigt opbygge Jonas, og hans drive og reaktioner er relaterbare. Jonas er ikke "den eneste, der kan", og han bliver aldrig større end historien. Han har evner, ja, men han er ikke overmenneskelig. Det forhindrer plotmæssige genveje og gør payoff mere tilfredsstillende.
  
  
• Payoff matcher rejsen – slutningen virker lille og måske ikke den, mange ville vælge, fordi Jonas ikke selv afleverer dokumentet, men der er stadig payoff, fordi han afslutter sin rejse – og vigtigst af alt, så er den tro mod både karakteren og temaet om den lille brik i den store krig, hvilket igen øger læserens relation til ham. 

Så det er et godt eksempel på et stærkt plot, der er karakterdrevet, har højt fokus på den menneskelige reaktion og en mulighed for at se på krigens væsen i øjenhøjde med Jonas.

 

Er større også bedre? 

Mange fantasyforfattere har lidt en last, der hedder “større må være bedre”. Det er en del af det, jeg med et kærligt glimt i øjet kalder Tolkien-problemet, hvilket består af flere facetter, som jeg synes forfattere bør undgå eller i hvert fald i høj grad være opmærksomme på.

Et af de facetter er vores trang til altid at udvikle et godt plot, der sagtens kunne bære en enkelt bog, indtil det bliver et mega plot, der som minimum strækker sig over en trilogi eller mere. Hvorfor skrive én bog, når du kan skrive tre eller syv eller tolv?

Der er nogle væsentlige årsager, som jeg hurtigt vil gå hen over med det i mente, at din historie er din egen. Hvis din fortælling skal fylde tolv bøger, er det dit valg - bare læg vægt på at dit plot og karakterarbejde kan bære det hele vejen.

Grundene til eventuelt at skrue ned for serietrangen og nøjes med en enkeltstående bog er:

• Det er nemmere at sælge en færdig historie til et forlag. Det er ikke umuligt at blive antaget på den første bog i en serie, men forlaget vil typisk efterspørge synopsis på hele serien, ligesom du vil blive anset som en større risiko end hvis du leverer en færdig historie. Hvad nu, hvis du tager fem år om bog to eller aldrig får skrevet bog tre?
  
  
• En længere serie har mere plads til at forsvinde ind i worldbuilding. Hvis det bliver gjort rigtigt, er det fænomenalt. For langt de fleste nye forfattere er realiteten dog, at det kræver stor erfaring og evne at håndtere og formidle en kompleks verden, og langt de færreste formår at gøre det i starten af deres karriere.
  
  
• Du behøver sjældent mere end én bog til at formidle en god historie. Kort og godt kan en dygtig forfatter have den samme indvirkning på læseren med en enkelt bog som med en trilogi.
  
  
• Det kan gå hen og blive langtrukkent og kringlet til det punkt, hvor du mister dine læsere.
  
  
• Flere bøger behøver ikke betyde mere salg. I mange tilfælde siger man lidt som tommelfingerregel, at medmindre forlaget er eminent til PR og forstår at skabe momentum (hvilket igen kræver, du har hele din serie skrevet og klar og der ikke går fem år mellem bog et og to), så vil man opleve at salget per bog i rækken falder. Altså at bog tre sælger dårligere end bog to, som solgte dårligere end bog et.
  
  Dog skulle dit forlag meget gerne kunne finde ud af at køre på, at der til sidst sælges en afsluttet trilogi og øge eftersalg. Det er straks værre med serier på flere bøger end tre.

 

Plot en trilogi 

Hvis du har besluttet, at du ikke kan nøjes med en enkelt bog til at fortælle din historie, så er det vigtigt, at dit plot skaleres tilsvarende. Der er flere måder at gøre dette på.

En mulighed er at beholde plottet om Jonas i dets nuværende form og kalde det bog et. Det er typisk sådan mange enkeltbøger udvikler sig til serier. Forfatteren forelsker sig i sin karakter og verden og ønsker at fortsætte fortællingen, hvor bog et endte.

Fordelen her er jo, at du kan udgive første bog som enkeltstående - og så derfra arbejde på en toer og måske en treer.

En anden metode, vi kunne bruge til at udbygge vores plot til tre bøger, er ved at bygge oven på vores nuværende plot. Så vi beholder vores kerneplot. Jonas’ personlige rejse forbliver den samme.

Her kan vi udvide vores perspektiv bare ved at sige, hvad nu hvis vi også følger en soldat fra fjendens hær. En lignende fortælling om individet midt i krigen, set fra den anden side, holdt på et personligt og karakterdrevet plan. Ingen er skurken. De er fjender af omstændigheder, måske begge på jagt efter det samme dokument, relikvie eller magisk genstand, der kan vinde krigen til deres egen side.

Det vigtige at påpege her er, at vi ikke udvider start og slutning - vi udbygger midterdelen til at have flere vinkler og subplots! 

Hvordan vi udnytter denne udvidelse af vores plot kan få stor betydning for vores univers, genre såvel som læserens forståelse af Jonas. For hvad nu hvis Jonas og den fremmede soldat mødes, bliver elskere og ender med at skulle slås om det samme relikvie?

Eller hvad nu hvis de er evigt fjender grundet omstændighederne, og den ene ender med at dræbe den anden for at få dokumentet?

Hvad så hvis de midt i det hele finder ud af, at alt hvad de troede, krigen handlede om, i virkeligheden var en løgn?

 

Brug subplots

Trilogier er gerne kendt for både det primære plot og et eller flere subplots for hver bog, fordi der er plads til langtrukne konflikter, komplekst drama og vilde plot twists.

Et subplot til Jonas’ udvidede historie kunne være venskab og bedrag, fordi han bliver efterladt i en sårbar situation af den, han stolede blindt på.

Et subplot kunne også være romancen mellem Jonas og den anden karakter, hvilket typisk er det, vi ser med romantasy, hvor vi har et magisk baseret hovedplot, der er tæt vævet sammen med det romantiske subplot. Især i enemies to lovers, hvilket Jonas’ historie ville gå ind under.

 

Bør jeg så gøre det? 

Et plot bliver stadigvæk ikke bedre eller mere interessant af at blive større. Ikke nødvendigvis. Tværtimod kan du ofte opnå et stærkere og mere meningsfuldt resultat ved at grave dybere, blive mere personlig og se tingene i samme højde – bare fra flere vinkler. 

Det er derfor værd at huske:

• At plot ikke kun bevæger sig fremad og udad, men også indad og nedad.
  
  
• At udbygning ikke kun handler om mere stof, men også om mere tyngde – gennem psykologi, etik, temaer, konsekvenser, twists og paralleller.
  
  
• At en god historie ikke altid bliver bedre af at få mere handling, flere karakterer eller større verdener. Nogle historier bliver bedre af at tage sig selv alvorligt i det små.

Hvad der er rigtigt for dig, handler altså om, hvad der er dit mål med historien og hvad du selv føler, der er det rigtige at gøre. Bare lad være med at vælge trilogi alene fordi du tror, det giver mere prestige og salg.

Så hvad ville du vælge, hvis du skulle udvikle historien om Jonas? Ville du fokusere på worldbuilding? En fortsat historie? Flere karakterer? Et andet fokus – eller måske bare dykke dybere i det, du allerede har?

Husk! Du kan hente gratis værktøjskasser som PDF til hvert indlæg i serien – så du ikke bare læser, men også får noget konkret at arbejde med. 
Find alle værktøjskasser her!