Priser - Forlag
Priser er vejledende.
Forespørgsler er ikke bindende, men det er endelige bestillinger.
Følgende priser er gældende for forlag, forfattere og andre firmaer, der ønsker at printe illustrationer med henblik på salg eller anden distribution. Se venligst vilkår nederst på siden - ved indgået aftale forventes det, at mine vilkår er læst og overholdes.
Alle illustrationer til forlag laves som udgangspunkt digitalt - ønskes en anden løsning som fx akvarel på papir, skal dette aftales forud for pris fastsættelse. Traditionelle medier koster mere.
Cover illustration (ca A5 størrelse):
Forside illustration, ingen ryg eller bagside: 3.000 kr
Komplet cover med forside, ryg og bagside: 4.000 kr
Opsætning til tryk med tekst og stregkode: pt ikke muligt
Vignetter (ca A5 størrelse):
Fantasy kort: fra 1800 kr
Lille side illustration: fra 600 kr
Mellem side illustration: fra 800 kr
Hel side illustration: fra 1500 kr
Merchandise
Klistermærker, 10x10 cm: 1200 kr
Bogmærker: fra 1200 kr
Karakter design: fra 1200 kr
Plakat: 3.000 kr
Andet: spørg for aftale!
Jeg er pt. ikke moms registreret.
Traditionelle illustrationer. Jeg laver altid digitale illustrationer til kommercielt brug, medmindre andet aftales på forhånd. Dette gør redigering og justeringer meget nemmere. Man kan dog sagtens bestille opgaver i traditionelle medier, her ligger prisen typisk 30-50% højere end den digitale pris. Illustration afleveres som scan eller sendes fysisk med GLS afhængig af aftale.
Digitale illustrationer leveres per email (download via WeTransfer) som PSD medmindre andet er aftalt. Alle filer er 300 DPi og leveres som CMYK version. Der tilføjes 1,5 cm bleed medmindre andet er aftalt.
Skitser og rettelser. Som udgangspunkt får alle kunder tre rettelses runder, hvilket i langt de fleste tilfælde er nok til at opnå det ønskede, færdige resultat. Første runde er en eller flere skitser, alt efter hvor klart konceptet står frem. Hvis der er store tvivl om visuelle elementer, har kunden ret til at bede om 3 thumbnail (råskitser) - flere kan laves til merpris.
Anden runde er en rengjort og tilpasset skitse med farver. Og tredje runde umiddelbart før levering af det endelige værk. Naturligvis ønskes flest mulige fejl og misforståelser rettet til tidligst muligt i processen for at undgå extra arbejde til mig.
Såfremt kunden vedbliver at have extra rettelser, tilføjelser og lignende, tilskrives der et gebyr på 350 Dkr per extra rettelses runde. Kunden varsles herom, inden dette gebyr træder i kraft. Tillæg (fx. flere karakterer, udvidet baggrund m.m.) vil medføre merbetaling efter aftale.
Betaling. Faktura sendes, når opgaven er fuldført og forventes betalt inden for 10 dage.
Hvis der er tale om en ny kunde, større opgaver eller covers til fx book on demands bestilt af forfatter selv, forbeholder jeg mig ret til at bede om dele af eller hele beløbet betalt på forhånd. Typisk udbedes et depositum på 500kr eller 10% af aftalte pris.
Anvendelse og rettigheder. Forlag og andre firmaer betaler for at måtte anvende de pågældende illustrationer til tryk med henblik på distribution indenfor Danmarks grænser.
Jeg sætter pris på at blive rådført ved anvendelse på andre materialer end det aftalte (fx PR merchandise osv), men dette er ikke et krav. Altså må cover arbejde frit anvendes på plakater, bannere, merchandise m.m., såfremt der udvises respekt for mit oprindelige arbejde og illustrationen ikke redigeres væsentligt.
Det forventes, at al efterredigering foretaget af kunden er på et absolut minimum og at der ikke ændres på farver, opsætning eller males oven på mine illustrationer uden min godkendelse. Som illustrator er det vigtigt, at jeg personligt kan stå inde for slut produktet og anvende det i min port folio.
Illustrationerne må naturligvis også fremvises online - her forventes det, at RavicaArt er tydeligt fremført som illustrator. Bliver jeg tagget i opslaget, deler jeg naturligvis også!
Illustrationerne må ikke anvendes på materialer, der skal distribueres udenfor Danmark, uden foreudgående aftale og passende kontrakt. Dette gælder både bogcovers, PR materiale og anden merchandise m.m.
Rettigheder til tryk kan ikke videresælges til andet forlag, firma, forfatter eller privatperson uden mit samtykke. Dette gælder også tryk i udlandet. En ny aftale og videresalg af rettigheder kan dog nemt indgåes og ville ikke nødvendigvis koste extra – spørg eventuelt hvis dette skal klarlægges ved bestilling.
Vær opmærksom på at rettighederne til illustrationer altid forbliver hos illustrator i samme omfang, som en forfatter altid ejer sin tekst. Altså kan jeg anvende værkerne i mit port folio, fremvise dem online (jeg venter altid til efter, forlaget selv har publiceret).
Offentliggørelse.
Medmindre andet er aftalt, må jeg offentliggøre en illustration, efter kunden selv har trykt og offentliggjort sin udgivelse.
Det forventes at kunden ALTID giver credit til mig som illustrator; både i kolofonen på bøger og ved visning på sociale medier. Benævn mig gerne som Luise A. Jensen /RavicaArt og link til min side eller sociale medier.
Extra PR. Hvis det har interesse, kan jeg printe illustrationer som fx postkort og sælge dem på min stand som del i udvidet PR aftale. Naturligvis med info om forlag, forfatter osv trykt bagpå. Sig til hvis dette har interesse.
BEMÆRK!
Kunden skal bekræfte per mail at mine vilkår er læst og godkendt, før jeg begynder på en opgave. Dette gælder som en kontrakt mellem mig og kunde. Hvis det ønskes, kan vi også skrive en specifik kontrakt i papirform.
Er du i tvivl - så spørg!
Helst før en aftale er lavet, så vi undgår misforståelser og gebyrer for extra arbejde.
"Sødt og Råddent" af Lene Krog, udgivet ved