Sådan skriver du en roman

For at skrive en bog, er du nødt til at skrive - gerne ofte. 
Det er dit første og vigtigste skridt, for at skrive er learning by doing. Du bliver ikke en god forfatter af kun at læse om det. 

Når det så er sagt, hvad kan så hjælpe dig videre til at skrive en god bog?
Bortset fra at skrive, læse, lytte og alt det der. Helt lavpraktisk, teknisk og lige på.  

Her er nogle nyttige tips:

Det tekniske

Linjeskift. Studer bøger med henblik på, hvordan du bruger passager og linjeskift. Det er vigtigt i forhold til rytme og læsevenlighed. Du skifter linje, når en ny person taler, der er et skifte i handlingen eller spring i tid.  

Indryk ved linjeskift. Uanset om du bruger Google Docs eller Word eller Scrivener, bør du øve dig i god opsætning, så det er indkodet dybt i din hjernestamme, inden du overhovedet overvejer at sende det til et forlag. Lad være med at skrive din roman i mobilens noter, der findes gratis alternativer til dig. Og nej, du kan ikke bare rykke tekst ind med mellemrumstasten, et forlag vil svede ved synet. 

Undtagelser: Der er tabulator indryk ved alle linjeskift, MEN ikke ved overskrifter eller første linje i et kapitel. Du kan indstille din venstre margin til automatisk indryk oppe i linealen. 

Citationstegn ved dialog. “Du bruger det, når du begynder direkte tale og afslutter igen med.” Om tale skal afsluttes med punktum eller komma afhænger af, om du færtsætter sætningen. 

Robert så op. “Det er sgu ikke min kat.” Han holdt bæstet ud fra sig i strakt arm, som om han frygtede lopper.
“Det er da heller ikke min,” svarede David surt og lagde armene over kors. “Så hvis kat er det?” 

Men husk at talebeskrivelser generelt ikke kommer før citationstegnet: 

Han hviskede, “det tør du ikke.” 

Vælg selv font og størrelse, men sørg for at se på forlagets hjemmeside, om de har særlige krav. Oftest kræver man Times New Roman, pkt 12 med halvanden linjeafstand og bred højremargin. 

Ingen capslock eller triple udråbstegn. Du kan understrege ord som særligt vigtige ved at bruge kursiv eller fed, men jeg vil ikke anbefale det. En dygtig forfatter behøver ikke ord skrevet med ene store bogstaver og tre udråbstegn i streg for at få betydningen igennem. 

Ingen farver eller billeder i dit manus. Hold dit manuskrift enkelt, pænt og efter forlagets krav. Hvis du føler meget stor trang til at medsende billeder, så gør det som ekstra filer i din mail, lad være med at indsætte dem selv i dit dokument. 

Sidehoveder og sidefødder. Du bør altid indsætte sidetal, men kan udelade det på første side. Det kan være okay med bogens titel i sidehovedet eller dit navn, men langt de færreste gør det. 

Titel og navn bør være på din forside. Jeg placerer det selv i midten og top øverste halvdel af siden. Titel øverst, mit navn under. Intet andet. Bemærk at konkurrencer kan have krav om anonymitet. 

Hold til venstre. Ingen centreret eller lige margin på din tekst, altid venstrestillet. Kun undtager hvis du inkluderer en bid af et digt, sang eller andet, der giver mening med centreret formatering. Men tvungne lige marginer holder vi os fra. 

Planlæg din spændingskurve og primære plotpunkter. Også selv om du siger, du er typen, der skriver på kanten af sædet fra tanke til tastatur. Giv dig selv minimum et primært plot og evt 3-7 delmål derhen til. 

Aldrig nøjes med “og så slap de fri”, for når du er ved at skrive den scene, og stadig ikke ved, hvordan de slipper ud af det fangehul, risikerer du at skrive dit selv i et plothul så dybt, at din bog strander der. 

Byg en liste over karakterer. Det behøver ikke være fancy, jeg har bare et ekstra dokument, hvor jeg hurtigt kopierer navne og fysiske beskrivelser ned på hver karakter, efterhånden som jeg skriver dem ind i bogen. 

Mange af bipersonerne kender jeg ikke, før de dukker op i en scene. Men tro mig, når du syv kapitler senere ikke kan huske, hvad Martin hedder til efternavn og om hans hår er rødt eller brunt, takker du dig selv for din lille liste. 

Hold igen med adjektiver. Der er ingen grund til at tale med store, dramatisk svungne bogstaver, som om skinnende, gyldne roser kunne falde ned fra den nattetunge himmel og sikre dig en legendarisk status som den næste fløjlsovertruke, episke forfatter. 

Det er tungt, kedeligt og gammeldags - og ofte en forældet ide om fantasy genren, at alting skal beskrives med tillægsord. 

Pas på med adverbierne. Hvis alle “pludselig”, “forsigtigt”, “lykkeligt” eller “langsomt” fylder dine sætninger, mangler selve teksten kraft og fremdrift. Du kan smide “pludselig fløj døren op” i skraldespanden og erstatte den med noget som “døren bragede op og slog mod væggen” eller “han flåede døren op og brasede igennem åbningen som en vred tyr”. 

Show don’t tell er noget, du kommer til at høre en del som forfatter. Det handler ikke om, at du ikke må fortælle noget - det handler om at lade læseren opleve det i stedet for.

Eksempelvis kan vi erstatte “Han var bange” med “Hans hænder rystede, da han lagde dem på dørhåndtaget. Sveden prikkede i nakken, og hvert knirk fra huset fik ham til at spjætte.”

Tænk på det som indre og ydre observationer på samme måde, som du kan tolke folks mimik, tonefald og uvildige reaktioner ansigt til ansigt. De færreste kommer med undertekster, der siger “jeg kan ikke lide det, du lige sagde” og viser i stedet deres holdning gennem deres reaktioner. Gør det samme i din tekst og dine karakterer vil ræsonnere dybere hos læseren, samtidig med du viser, at du anser dine læsere for intelligente.  

Du må godt bruge fortællerstemmen, når du har brug for at springe i tid eller forbinde scener. Når din jeg-fortæller inkluderer minder eller reflekterer over noget. Eller hvis du skriver til et meget ungt publikum, hvor sætningerne skal kortes mest muligt og den sociale forståelse stadig er lav. 

Verbalets tidsform. Vælg om det er nutid, datid eller fremtid og hold dig stramt til denne form. Spring i tid (der ikke er flashback eller flashforward) er klart tegn på en begynder skribent. 

Hvis du skriver i nutid (jeg går, hun siger), skal du være konsekvent. Det kan være en god måde at skabe nærvær og intensitet – men også teknisk krævende. Datid (jeg gik, hun sagde) er lettere for de fleste og stadig den mest brugte tid i mange romaner.

Flashback og flashforward. Brug dem, hvis det styrker din historie væsentligt, men tænk nøje over hvornår, hvordan og hvorfor, du gør det. Et spring i tid er også et spring i rytme, og det kan få nogle læsere til at droppe din bog. 

Indfør visuelle eller sproglige markører, så læseren tydeligt mærker, at vi skifter i tid – og sørg for at vende tydeligt tilbage til nutidens handling bagefter. Ellers risikerer du at forvirre læseren.

Drømmesyn. Jeg hader dem. Det er et mig-problem, hvilket jeg er fuldt bevidst om, men jeg har en grund: de bryder ikke kun rytme og tid, de er ofte også meget poetiske og flyvske og dybt kedelige.

Langt de fleste drømmesyn kunne sagtens skrottes til fordel for bedre dialog eller tankestrøm hos hovedpersonen. Så medmindre, du skriver en bog, hvor plottet er, at personen lever et halvt liv i sine drømme, så overvej bare at droppe dem. Der er langt bedre måder at vise fremtidssyner eller personlig udvikling på. 

Kill your darlings handler om at fjerne tekst, du elsker – men som ikke tjener historien. Især lange beskrivelser, lore eller scener, der ikke driver handlingen frem. Gem dem evt. i en “darlings”-mappe eller Kisten fra tidligere, men klip dem ud af manus.

Lav en liste over fy-ord, hvis du opdager, at du er slem til at gentage et ord meget. Ligesom når folk i talesprog konstant siger “og så”, har de fleste forfattere en vending, de rigtig tit tyer til. Min egen har meget længe været “som om”. 

Tempo og flow. Mange går i stå midt i bogen, hvor der mangler spænding. Løsningen er at indføre nye konflikter, forviklinger eller vendepunkter. Delmål og indre kriser holder dit personlige momentum, så du ved, hvad du skriver frem imod. Det er især her udforsker-typen, der skriver på kanten af stolen, har brug for sine delmål for at holde fokus. 

Feedback og beta-læsere. Du bør få feedback fra nogen, der tør være ærlig – ikke din mor eller ven, der siger “det er godt!”. Brug gerne skrivefællesskaber eller betal for professionel feedback i senere faser.

Beta-læsere læserens funktion er at give feedback på dit sprog, flow, karakterer og plot - korrekturlæseren ordner (nogle gange) sætningskonstruktioner og ellers primært stavefejl, tegnsætning osv. 

Skrivefællesskaber. Som ny forfatter er skrivefællesskaber guld værd. Del med hinanden, rediger hinandens tekster og giv konstruktiv feedback. Det vil øge din indlæring som forfatter og gøre dig bedre til at genkende dine egne fejl.

Undgå dog at få feedback på en vigtig historie, før du er færdig med første udkast – medmindre du søger konkret, professionel rådgivning om sprog, stil eller tempo. Dårlig eller malplaceret feedback kan undergrave din fortælling og skubbe dit plot i en forkert retning. Skriv historien færdig først.

Giv dig selv skrivemål. Det er i princippet lige meget, om det er 200, 500 eller 1500 ord om dagen, bare det er opnåeligt og realistisk for dig og større end nul. Det giver dig noget drive, når lysten ikke helt er der, og kan trække dig ud af skriveblokeringer. 

Forfatter vil illustrere selv. 9 ud af 10 gange er det en ekstremt dårlig ide. Skitser dit fantasy kort, lav en lille liste over ideer til forsidens motiv og lav endda en lille palette over farver, du rigtig godt kan lide. Mange illustratorer tager gerne imod et pinterest board med mood board eller “10 covers jeg synes er fede”. 

Men som illustrator vil jeg være ærlig: forfatterens ideer er ikke altid gode. Problemet er nemlig, at man tit har mere fokus på at ville vise, hvad bogen handler om, som om coveret er en visuel kopi af indhold. Og nogle gange kan der være decideret urealistiske krav til detaljer, der bliver printet så småt, at det er uden betydning. 

Coveret er bogens primære salgskanal. Det skal ikke matche indhold hundrede procent, det skal ikke illustrere en scene fra bogen - det skal repræsentere stemning, stil og målgruppe, så forlaget kan sælge flest mulige bøger. 

Så forvent et nej, hvis du kommer ind til et større forlag. Især på selve coveret. 

Fantasy kort. Ofte vigtigt i fantasy genren og jeg vil kraftigt råde dig til at skitsere noget, hvis du skriver episk fantasy, hvor rejser indgår. Lav kruseduller for skove, streger for floder, cirkler for søer, stjerner for byer osv. Hold det svarende til dine tegneevner. 

Jeg er kort illustrator og har endnu ikke oplevet en krusedulle, jeg ikke kunne forvandle til noget printbart. For din egen skyld husk navne på landeområder og lav en notits om, hvor lang rejsetid der er mellem de forskellige byer, så du er konsekvent med dine tidsangivelser i hele bogen. 

… og der er mange flere gode råd om det at skrive, planlægge og udgive dit manuskrift. Nogle af dem, jeg har berørt her, som fx det at opbygge en god dialog, vil vi også se nærmere på igen senere. 

Mangler du svar på noget? 
Så kommenter rigtig gerne, så jeg kan udvide min liste! 

 

Kend din målgruppe

Det er vigtigt at kende din målgruppe, allerede inden du går i gang. Hvis du ikke ved, hvem du skriver til, er det svært at ramme den rigtige tone, et passende sprog og rytme. Dit plot skal matche, ligesom alvoren og humoren heller ikke er ens for alle målgrupper. 

Uanset dit valg af målgruppe, så skriv i øjenhøjde. 

Både som barn og voksen er der ikke noget mere irriterende, end at blive talt ned til, ligesom man bliver dybt frustreret, hvis karakteren skal bruge syv kapitler på at erfare noget, læseren fik hintet til og forstod fra starten. 

Bemærk!
Jeg skriver til fantasy- og horrornørder. Hvis du skriver eksistentialistisk realisme, er det her nok ikke stedet for dig at gå i dybden, men du skal være velkommen til at bruge det, du kan.

Her er liste over målgrupper baseret nogenlunde på alderstrin: 

Kapitellængde

Er dine kapitler for korte, kan det virke lidt irriterende for mere modne læsere, men er de for lange, kan nogle helt vælge din bog fra. Også de voksne!

Tænk på kapitler som små dopamin indskud: det er en lille juhu følelse, hver gang man afslutter endnu en, og ender den på en cliffhanger eller med en spændende titel på næste kapitel, læser man gerne videre. Også klokken to om natten. 

Letlæsning og/eller mindre børn. Her rammer du en gruppe, jeg ikke har erfaring med, og som rammer sine helt egne forskrifter for, hvad der skaber en god bog. 

Personligt ville jeg vælge at tænke på hver side som et kapitel i sig selv. Samlet set er hele bogen måske 1.500-8.000 ord alt efter læse niveau. For et godt eksempel på letlæsning til større børn, der har problemer med bogstaverne, vil jeg anbefale Josefine Ottesens “Drageherren”. 

Børn og Young Adult. Skriver du til børn og de helt unge typisk mellem 12 og 17 år, vil en god kapitellængde være omtrent 1.500-3.000 ord. 

De kortere kapitler hjælper med et højere tempo og bør ofte ende på en cliffhanger, der fremskynder videre læsning og ikke lader din bog ende i en skuffe. Brug gerne titler til hvert kapitel, men sørg for at de matcher din målgruppe. Lad dem tease uden at afsløre alt. 

Unge og New Adult. Skriver du til NA gruppen, der typisk strækker sig fra ca. 16 år og opefter, kan du sagtens gå op på 2.000-4.000 ord per kapitel. 

Tænk på tempo og spændingskurver ikke kun i dine sætninger og passager, men også i opdeling af kapitler. Bland korte og lange kapitler, der matcher temaet og spændingsniveauet: jo hurtigere det går, jo mere korter vi op. 

Voksenlitteratur. Mange voksne læsere, der foretrækker de fantastiske genrer, er herhjemme stadig vant til at blive påduttet rigtig meget YA og NA. Der er stadig en overvældende tendens til, at fantasy - selv med mørke aspekter, sex osv - bliver skrevet til en kernegruppe på omkring 16-25 år. 

Så hvis du vælger at skrive i den fantastiske genre til voksne, kan du høste fordelen af, at disse læsere i høj grad vil vægte indhold før andet, for de er ofte meget erfarne læsere. Foretrækker du selv korte kapitler, er det sandsynligt, at din målgruppe er enig, fordi det så også gerne ville hænge sammen med dit sprog, tempo og sceneopbygning. 

Skulle jeg give en guideline på kapitellængde til de voksne læsere, ville jeg sige omtrent 2.500-6.000 ord. Jeg ligger selv der midtimellem.  

True Adult (uofficiel) er min ide, men bør nævnes i vores genrevalg, fordi vi stadig er stærkt underrepræsenterede. Langt de fleste hovedpersoner i især fantasy er meget ofte under 25 år gammel - vises de ældre, er det ofte til den mere karikerede side eller udslidte detektiver i en urban fantasy setting. 

Så hvis det var noget for dig at skrive til voksne over 30 år og præsentere dem for en alderssvarende hovedperson, de kan relatere til, har du mulighed for at ramme en niche, der er super fans af fantasygenren, læser rigtig meget og føler sig overset. 

“Tolkien-syndromet”

Dette er ment som et kærligt spark i måsen og ingen kritik af Tolkien, men mere en kritik af moderne forfattere, der forsøger at imitere en stil - hverken uden at mestre den eller forstå moderne læsere. 

Der er mange facetter af dette syndrom, men her får du nogle af dem, der virkelig får mig til at krumme tæer: 

1. Verden over plot og karakter. Hvis du har tegnet et fem kontinenters rige, opfundet tre sprog og skrevet 400 årtiers kongerække, men stadig ikke ved, hvad din hovedperson vil, så har du byttet rækkefølgen om.
   
   Worldbuilding er ikke plottet – det er bagtæppet. Karakterer og konflikter driver historien. Ikke hvor mange måder man kan tilberede mælkeøgler på i Orgrath.
   
   Vil lige hilse og sige, jeg selv har været her - jeg har i sin tid skrevet religiøse legender, der var noveller i sig selv, til min første omfattende fantasy verden. Og puttede dem ind i min roman. Jep, den fik afslag og meget stærk kritik fra en redaktør! 

6. For tunge og snirklede sætninger. Varier dine sætninger, hold liv i teksten og tilpas dig det emne du skriver om, samtidig med du holder øje med dine konstruktioner.
   
   Hvis der er action, skriver du kortere sætninger. Hurtigere tempo. Mere punch. Er tempoet roligere, er du ved at beskrive en filmisk scene, så veksler du over i længere led. Og pas med antallet af indskudte sætninger, der kan bryde din rytme.
   
   Hvis du skriver sætninger som: “Hun trak en elvers langbue, udskåret af Duvark-skoven, hvor drømme og harpiks flyder frit og spændte strengen, lavet af et tvundet mørkespind.” … så trækker du ikke buen. Du trækker tempoet ned.
   

7. Fremmede sprog. I nogle henseende kan det fungere, men langt oftest er det en hindring, hvis det bliver gjort for meget og læseren skal sidde og henvise til små romaner i fodnoterne for at oversætte.
   
   Rigtig tit har det fremmede sprog ikke en aktiv rolle eller større betydning, ud over at forfatter har brugt et år på at mestre det. 
   

8. Mange synsvinkler uden klare stemmer. Det er fedt at anskue en historie fra flere vinkler, det tilføjer ofte dybde og kompleksitet, som en enkelt fortæller har svært ved at opnå.
   
   Men der er en grænse for, hvor mange personer læseren kan holde styr på - og ofte begynder de hurtigt at favorisere én vinkel over andre og primært ønske at læse videre om den karakter. Ligesom især nye forfattere har svært ved at holde dem klart adskilt også, hvis der er for mange. 
   
   Hold dig til under fire synsvinkler i starten, giv dem væsentlige forskelle i både udseende, personlighed, holdninger og talemønstre. Det vil hjælpe din læser til at adskille dem også. 
   

9. Infodump - og skjult infodump som dialog. Lange passager, der lyder som højtlæsning fra et leksikon, kan ødelægge alle gode fortællinger.
   
   Hvis infodump er nødvendigt, hvilket det kan være i små doser, fordi læseren skal have meget viden især i starten af en episk fantasy, så server det så direkte og kortfattet som muligt uden at miste fremgang.
   
   Hvis dine karakterer taler som lærebøger, der lige skal forklare læseren hele verdenshistorien for at forstå samtalen … så er det en forklaring og skjult infodump gennem dialog, ikke en samtale.

10. Alle taler som gamle troldmænd. Fantasy behøver ikke betyde “gammeldags.” Det er ikke nødvendigt, at alle siger "thi", "dog ej" og "vi vandrer mod vest, min broder".
    
    Tal som den tid, du skriver om, ja - men husk altid på din målgruppe først. Episk fantasy er ikke altid ensbetydende med middelalder sprog. 
    
    Du må gerne bruge moderne vendinger – så længe tonen i verden understøtter det. Fantasy må godt føles levende, ikke som en støvet replik fra Nationalmuseet eller genfortælling af Stolthed og Fordom.
    

11. Komplicerede magisystemer, man vælger at forklare i stedet for at påvise. Du har måske et fantastisk system for magi. Men hvis det tager 7 kapitler at forklare, hvordan runer fungerer, og du kunne have fortalt det med én scene, hvor en runekaster fejler – så gør det. 
    
    Magisystemer skal erfares gennem handling, ikke præsenteres som eksamensoplæg. Du kan justere viden gennem dialog bagefter. 
    

12. Man elsker sin egen lore. Et almindeligt Tolkien-syndrom er, at forfatteren elsker sin lore så højt, at læseren får serveret ALT med det samme – i stedet for at grave det frem selv.
    
    Læsere elsker mysterier og fornemmelser. Du må godt holde lidt kort tæt til kroppen. Hint hellere, end du forklarer. 
    
    Og så væn dig til tanken om, at du aldrig får alt med. Måske kan du hinte til det her fantastiske væsen, du har opfundet, ved at lade den spæne forbi i baggrunden, da de krydser ind i ørkenen. Men vær okay med, at læseren ikke får hele dit leksikon. 

Og jo, du er fantastisk - din verden, magi systemet og det nye gnomsprog er med garanti eminente i deres detaljerigdom, men der er forskel på at være worldbuilder og forfatter, ligesom der er forskel på, om en verden tager over eller komplimenterer. 

 

Lixtal

Lix er en forkortelse for læsbarhedsindeks og bruges til at vurdere, hvor let eller svært en tekst er at læse. Det er især brugt i undervisning og læremidler – men som forfatter kan det også være nyttigt at kende til, især hvis du skriver til børn, unge eller læsere med særlige behov.

Lix-tallet beregnes ud fra to ting:

1. Gennemsnitlig sætningslængde (jo flere ord per sætning, jo højere lix)

2. Andelen af lange ord (dvs. ord på over 6 bogstaver)

Jo højere tal, jo sværere er teksten at læse.

Du behøver ikke skrive med lav lix – men du bør kende konsekvensen, hvis din tekst bliver for tung at komme igennem. 

Er du i tvivl om din teksts lix, kan du finde gratis lixberegnere online – det tager to sekunder og kan være en øjenåbner, hvis du (som mange) har det med at skrive liiiidt lange sætninger og bruge liiidt mange tunge ord.

Jeg bruger selv denne: lix-beregner

 

Men husk ...

Alt for mange, der gerne vil skrive en bog, ender med at drukne sig selv i spørgsmål om udgivelse, før de har skrevet ét kapitel. 

Lad være med det. 

Sandheden er, uanset hvor hård den lyder, at du næppe får udgivet den første roman, du skriver - medmindre du er selvudgiver eller ved et medbetalingsforlag. Hvilket er en helt anden snak end om det at skrive bogen. 

Så fokuser på at skrive, find glæden ved at nedfælde ord og opbyg en daglig rytme ved tastaturet eller notesbogen.

At læse og snakke om at skrive er nemt. 
At skrive en roman fra start til slutning er der, hvor det virkelige arbejde begynder - men det føles fantastisk!