20 nyttige skrive prompts
Skriveøvelser, idefrø, prompts … uanset hvad vi vælger at kalde dem, er det en guldmine, som nogle nok desværre misforstår eller bruger forkert.
Jeg har i hvert fald altid tænkt på dem som superkedelige, unyttige og absolut intet, min hjerne gider sidde med. Indtil jeg begyndte at bruge dem rigtigt.
Den klassiske “skriv om hvad som helst i 10 minutter” gør min hjerne blank. Ikke et eneste ord. Så den har jeg smidt ud for længst.
Til gengæld virker “skriv om en gnom, der besøger sin bedstemor og opdager en trold i teen” heller ikke. Enten interesserer emnet ikke, de bliver for kedelige eller for fjollede, eller hvis de endelig synes okay, så er det stadig mig selv, der skal åbne første linje – og det er tit den del, der kan være svær, når man sidder og har brug for opvarmning til at komme i gang.
Hvis mine ord flød ud af mig allerede, skrev jeg da bare videre på min roman!
Hvilke øvelser virker?
Her putter vi en pæn sløjfe på individualitet og understreger igen, at jeg skriver ud fra egne erfaringer og holdninger. Så afprøv, hvad der virker på dig.
Nogle har stor glæde af de små hurtige og tit lidt fjollede prompts i stil med “Forestil dig, at din karakter gør X – hvad sker der så?” eller “Din karakter har lige fået Facebook, skriv deres første post!”.
Dem brugte jeg lidt af i starten, da jeg skulle lære at opbygge karakterer med dybde og personlige stemmer, for det er den slags øvelser eminente til. I dag går jeg bare i gang med at skrive udkastet til de første kapitler og finder ret hurtigt hovedpersonens stemme på den måde – hvorefter bipersoner skal spejle eller på anden vis komplimentere derfra med deres egen lyd og vendinger.
Hvis du godt kan lide de små sjove, kan du med fordel hente min gratis Værktøjskasse 00. Der er flere gode prompts til dig.
Selv er jeg glad for prompts, der sætter en scene. De beskriver ikke et setup, de indleder det. Altså bliver man frataget behovet for selv at åbne og bliver tilbudt stemning og tone med det samme – men ingen fast genre eller andet, der låser fantasien fast.
Her er et eksempel fra Værktøjskasse 00:
“Du ser ikke ud, som jeg havde forventet,” sagde stemmen fra vindueskarmen. Lisa kastede dynen til side og fløj op af sengen. Hun havde helt sikkert været alene, da hun gik i seng, men nu sad der en …
Virkede det eller var det ikke helt din stil?
Der er en god håndfuld andre i forskellig stilart og genre – og flere på vej!
Målet med den slags prompts er meget simpelt og effektivt: at få dig til at fortsætte sætningen, hvor den slipper. Og så skrive videre derfra.
I mine øjne virker de, fordi de er præcis lange nok til at sætte en stemning uden at nå dertil, hvor de begrænser inspirationen. Og så slutter de midt i en sætning – din hjerne skal ikke selv finde det første ord, den skal fortsætte.
Min hjerne elsker at færdiggøre sætninger.
Hvad med dig?
Sådan bruger du dem
Naturligvis kan du gøre præcis, som du har lyst til, men du får lige en nyttig guideline, hvis du gerne vil anvende de små frø som øvelser eller opvarmning.
Mine prompts står dog til 100 % fri afbenyttelse – så du må bruge dem til at åbne din roman, udgive og det hele, hvis du vil. (Pssst! Send mig lige et frieksemplar, ik’?)
Men hvis du vil have en kontrolleret øvelse, bør du begrænse din tid og lære din hjerne at bruge det som opvarmnings- og fokusøvelse.
-
Afsæt 10 minutter per prompt.
-
Lav én eller så mange, du har lyst til – helt op til dig.
-
Hold dog altid kort pause mellem hver øvelse – lad hjernen nulstille.
-
Arbejd i et optimalt miljø, hvor du kan fokusere uden forstyrrelser.
Hvis du laver øvelser i fællesskab med andre fysisk eller online, er det en god øvelse at dele en eller to indbyrdes, redigere dem og give dem retur med lille feedback.
På den måde øver du redigering, at spotte og fikse fejl og give feedback, samtidig med at du får hjælp til at finpudse dit eget sprog også. Det er tit bedre end for meget feedback på den historie, du primært arbejder på, da betalæsere kan farve retningen på igangværende tekster – både positivt og negativt.
Tyve prompts
Nok snak, her er den nyeste liste med prombts:
-
Det var ikke hans fejl! Hvordan kunne han vide, at gnytter kunne flyve og at de satans små kræ stak af ved den mindste lejlighed. Han havde bare tænkt, at stalden stank og åbnet loftvinduet for at lufte ud. Og nu var …
-
“Du skal ikke røre det,” sagde han og så på hende med et blik, der fik tiden til at stå stille. Hun rakte alligevel hånden frem og lod fingrene glide hen over …
-
Hun havde aldrig været under jorden før. Ikke så dybt. Ikke hvor væggene var fugtige af noget, der dryppede fra loftet, og luften lugtede af …
-
Han havde helt sikkert stillet krukken bagerst på reolen. Og forseglet den grundigt. Nu stod den midt på gulvet, perfekt centreret inden i pentagrammet og med låget lagt sirligt ved siden af. Nogen havde endda …
-
Hun gik ikke med smykker, aldrig. Men ringen sad fast om hendes finger, da hun vågnede, og den føltes tung som en løgn, man ikke kunne …
-
Lyset i glaskuglen begyndte at rotere, da han sagde hendes navn højt. Først langsomt, så hurtigere og hurtigere. En indvendig tåge tog form og det før så klare glas changerede og viste …
-
Hver gang han blinkede, var maleriet ændret. Først farverne, så skyggerne. Nu var personen i billedet begyndt at …
-
Kvinden i den røde frakke havde ikke sagt et ord hele togturen. Først da han rejste sig for at gå, lagde hun hånden på hans arm og sagde: “Du har noget, der tilhører mig.”
Han så spørgende på hende, øjenbrynene højt hævet. “Undskyld?”
Hun pegede mod hans … -
Døren burde have været lukket og låst. Nogen havde åbnet den. Kun en sprække, men nok til at den kolde luft sivede ud og tog lugten af salt og røg med sig. Han trådte frem og så …
-
Der var én regel: aldrig tænde lyset efter midnat. Hun havde altid overholdt den. Indtil den nat, hun hørte sin mors stemme ude i gangen og …
-
Han havde holdt det skjult i årevis. Det gamle mærke mellem skulderbladene var falmet, men da tordenvejret brød løs, brændte det igen – som en advarsel. Han vidste, hvad det betød. At nogen eller noget havde…
-
Sofie trykkede næsen mod ruden. Ingen fodspor i sneen, og dog havde nogen stillet en pakke på hende dørtrin. Nydelig endda med en rød sløjfe og …
-
Han havde drømt det før – trappen, stemmen, lyset under døren. Men denne gang lå nøglen på hans hovedpude. Og da han tog den op …
-
Det gamle kompas pegede aldrig mod nord. Hun havde altid undret sig over, hvorfor hendes farfar valgte at beholde et kompas, der tydeligvis ikke virkede. Han havde altid smilet med et blink i øjet og sagt, at …
-
Han åbnede bogen på en tilfældig side. Der stod nøjagtigt, hvad han netop havde sagt højt – ord for ord. Hvordan var det muligt?
“Hvordan-” Ordet tog form på papiret, som om blæk sank ned i siden for øjnene af ham. Og som om det ikke var nok, dukkede … -
Hun holdt vejret, da skyggen passerede hendes dør. Den standsede. Nogen bankede to gange og …
-
Hun havde ikke set sin bror i ti år. Men stemmen i telefonen var hans, og den sagde kun én sætning, før forbindelsen …
-
Kufferten stod midt på perronen, ensom og forladt. Endda en smule uhyggelig der i aftenmørket, oprejst og med håndtaget trukket ud, som om nogen ikke bare havde glemt den, men simpelthen var …
-
Han satte sig ind i bilen og tændte for radioen som han plejede, søvnig og absolut uoplagt sådan som kun en mandag kunne føles. Lyden skrattede og hvæsede, ordene fra nyhedsoplæseren hakkede og faldt ud. Sært. Så begyndte …
-
Har du nogensinde overvejet, hvordan det ville være at kunne flyve? Det har jeg, mange gange. Som femårig fik jeg endda overbevist mig selv, at jeg var i stand til det. Så jeg fandt trappen op til taget, spredte mine arm ud og …
God skrivelyst!